Bærleksikon

Findes der noget bedre, end at kunne plukke sine egne bær og frugter friskt direkte fra busken eller træet? Eller blot købe dem ved landevejsboden eller i supermarkedet?

Hos Den Gamle Fabrik har vi samlet et bærleksikon til dig, så du nemt kan finde ud af, hvornår de forskellige bær og frugter er i sæson. Dette giver dig mulighed for at lave dine egne hjemmelavede marmelader med bær og frugter fra de danske haver – for er der noget bedre end smagen af dansk sommer på glas?

I vores bærleksikon finder du også opskrifter og inspiration til, hvad du kan bruge sæsonens forskellige frugter og bær til. Der er mange muligheder. Det handler bare om, at finde dine favorit bær og lade dig inspirere.