Halloween

Halloween lanterner

Brug vores marmeladeglas til at skabe en (u)hyggelig stemning, med lysende monstre, græskar og spøgelser. Det er en sjov og hyggelig halloween aktivitet for hele familien.

Dæk hele det tomme marmeladeglas med decoupagelim med en pensel. Læg forsigtigt glasset på et stykke silkepapir og rul det, så silkepapiret dækker hele glasset. Stil glasset op og tryk forsigtigt silkepapiret rundt om gevindet og bunden af glasset. Mens glasset tørrer klippes øjne, mund og næse ud af et sort stykke pap. Lim delene på med decoupagelim eller en limstift.