
Kardemummesnurre m. hindbærmarmalade
Portioner: 15 personer
Ingredienser
- 4 dl mælk
- 25 g gær
- 1 æg
- 50 g sukker
- 1 tsk. stødt kardemomme
- 75 g speltmel (fuldkorn)
- 350 g hvedemel
- 1/2 tsk. salt
- 80 g blødt smør
- 1 æg til pensling
Fyld:
- 100 g blødt smør
- 100 g sukker
- 1 dl Den Gamle Fabrik Hindbærmarmelade
Instruktioner
- Lun mælken til den er fingervarm. Smuldr gær, og rør den ud i mælken. Tilsæt æg, sukker, kardemomme, salt, speltmel samt halvdelen af hvedemelet. Rør dejen godt sammen.
- Tilsæt blødt smør samt resten af hvedemelet, og ælt grundigt i ca. 10 minutter på en røremaskine. Lad dejen hæve tildækket i en skål i 1½ time.
- Rul dejen ud til et rektangel. Rør blødt smør og sukker sammen, og smør det ud på dejen i et tyndt lag. Fordel marmeladen oven på.
- Fold en tredjedel af dejen ind over midten og dernæst den anden tredjedel fra den anden side, så dejen ligger i 3 lag.
- Rul dejen let ud igen til et rektangel, og skær i 15 lige tykke strimler. Sno dem til snurrer.
- Fordel snurrerne på to bageplader med bagepapir, og lad dem efterhæve i 30 minutter. Pensl snurrerne med sammenpisket æg. Bages i ovnen ved 200°C i 12-14 minutter.
Del dine kreationer og få mere inspirationDel og nævn @den_gamle_fabrik