Er du også en af dem, som spontant elsker at forkæle dine nærmeste eller gæster med hjemmebag? Denne opskrift kræver 5 ingredienser, som du formentlig allerede har i køkkenet eller let kan opbevare til fremtidig spontant hjemmebag. Derudover tager kagen kun 45 min at lave, hvor den i størstedel af tiden passer sig selv i ovnen. Med denne opskrift vil du altid være klar til at smide en dejlig blåbærkage i ovnen.
Pisk æg og sukker til en luftig æggesnaps. Tilsæt hvedemel og bagepulver og vend forsigtigt dejen sammen.
Hæld dejen i en smurt form.
Fordel efterfølgende blåbærmarmeladen i dejen med en ske eller gaffel.
Bag kagen ved 175 grader (varmluft) i ca. 30-35 minutter indtil den er gylden og gennembagt.
Server kagen lun med skyr eller creme fraiche og med lidt ekstra marmelade på toppen.