
Hindbærsnegle
Vi syntes, at de traditionelle kanelsnegle trængte til lidt fornyelse. Derfor har vi lavet vores helt egen version, som denne gang er med en uimodståelig hindbærremonce. Den fylder stadig godt i maven, da vi har blandet vores hindbærmarmelade med marcipan, så fyldet ikke kun er forfriskende, men også dejlig cremet og sødt.
Portioner: 20
Ingredienser
Dej
- 50 g gær
- 50 g sukker
- 50 g smør
- 2,5 dl vand
- 500 g hvedemel
- lidt vaniljepulver
Hindbærremonce
- 75 g ØKO Cremet Hindbærmarmelade fra Den Gamle Fabrik
- 75 g smør
- 75 g revet marcipan
Instruktioner
- Bland først vand og gær sammen.
- Tilsæt æg og bland sammen.
- Tilsæt smør, mel, sukker og vanilje og ælt dejen til den er smidig og slipper let.
- Lad dejen hæve i 30 minutter.
- Rul dejen ud til en rektangel, så den er ca. 0,5 cm tyk.
- Hindbærmarmelade, smør og marcipan blandes sammen og smøres ud på den udrullede dej.
- Rul dejen sammen på langsiden og skær ca. 1,5-2 cm stykker ud af den lange dej.
- Læg sneglene på bagepapir og lad dem efterhæve på 30 minutter.
- Sneglene pensles til sidst med æg og drysses med perlesukker.
- Bag i ca. 15-20 minutter på 200 grader alm. ovn
Notes
Tip
Du kan toppe dine hindbærsnegle med lyserød glasur eller frysetørrede hindbær efter bagning i stedet for perlesukkeren. Del dine kreationer og få mere inspirationDel og nævn @den_gamle_fabrik