Muffins med chokoladestykker er et sikkert hit hos både voksne og børn. Vi giver dig en nem opskrift på den populære chokolademuffin i en festlig cupcake-version med appelsinmarmelade og topping af flødeskum, solbærmarmelade og friske bær.
Pisk æggeblommer, sukker og vanilje til en æggesnaps.
Smelt smørret sammen med vandet.
Bland mel, kakaopulver og bagepulver i en skål og vend det forsigtigt i æggesnapsen. Tilsæt derpå marmeladen og den hakkede chokolade og til sidst det smeltede smør.
Fordel dejen i 10 ovnfaste kopper eller muffinsforme og bag dem ved 180 grader i 20 minutter. Stil kagerne til afkøling.
Lav topping inden servering: Pisk piskefløden til flødeskum og vend forsigtigt solbærmarmelade i.
Pynt de afkølede cupcakes med flødeskumsblandingen og server med friske bær og evt. lidt frisk mynte.
Del dine kreationer og få mere inspirationDel og nævn @den_gamle_fabrik