Tænd ovnen på 200 grader.
Bring smørret og vand i kog i en gryde.
Tilsæt mel og rør godt rundt til dejen begynder at slippe gryden og blive lidt fast.
Tag gryden af varmen og lad den køle af. I mellemtiden piskes æggene i en skål.
Når dejen er kølet af, tilsættes æggemassen lidt efter lidt, mens du pisker med en elpisker.
Sprøjt dejen ud på en bageplade beklædt med bagepapir, med sprøjtepose eller med to spiseskeer. Der skal være god afstand mellem vandbakkelserne.
Bag vandbakkelser midt i ovnen i ca. 30 minutter, indtil de er gyldne. Det er vigtigt, at du ikke åbner ovnen før de er færdige, da de ellers risikere at falde sammen.
Imens vandbakkelserne er i ovnen laves hindbærskummen.
Pisk fløde og flormelis til flødeskum og vend dernæst hindbærmarmeladen roligt i flødeskummen, så den ikke falder sammen.
Vandbakkelserne skal være kølet helt af inden de fyldes med creme og marmelade.
Kom en god klat marmelade på halvdelen af vandbakkelserne og dernæst hindbærskum.
Derefter samles fastelavnsbollerne, ved at ligge den anden halvdel ovenpå vandbakkelserne med marmelade og hindbærskum.
Kom en klat hindbærskum og frysetørrede bær på toppen af fastelavnsbollen til sidst.