Opskrift: Andebryst med tyttebærsyltetøj

60 min.
4 pers.
Mellem

Ingredienser:

Ingredienser -  4 portioner:

  • 1 kg små kartofler
  • 85 g sukker (ca. 1 dl)
  • 25 g smør
  • 2 andebryster
  • salt, peber
  • smør eller andefedt 2 tsk DEN GAMLE FABRIK appelsinmarmelade
  • Et bundt friske grønne asparges
  • Evt.1 håndfuld hakkede mandler til pynt

Sådan gør du:

Andebryst med brunede kartofler og tyttebærsyltetøj

Tilberedningstid: 60 minutter

 

  1. Skræl kartoflerne, kom dem i kogende vand og kog dem i 10-15 minutter. De er færdige, når en skarp urtekniv kan gå halvvejs igennem en kartoffel uden at møde modstand.
  2. Lad kartoflerne køle lidt af - skyl dem evt. i koldt vand.
  3. Fordel sukkeret i et jævnt lag på en kold pande. Lad sukkeret smelte uden omrøring ved kraftig varme i ca. 2 minutter. Skru derefter ned til middelvarme og lad sukkeret smelte helt. Tilsæt derefter smørret og skru op til kraftig varme.
  4. Kom kartoflerne i den smeltede sukkerblanding og brun dem ved kraftig varme i ca. 6 minutter.
  5. Krydr andebrystet med salt og peber og steg det først 12 minutter på skindsiden. Hæld fedtet fra, vend andebrystet og steg det endnu 12 minutter på kødsiden.
  6. Der danner sig en sauce på panden af fedt og andesaft. Hæld saucen over i en skål og bland den med 2 tsk appelsinmarmelade.
  7. Lad kødet hvile lidt, inden det skæres i tynde skiver.
  8. Skær hver asparges i ca. 3 stykker og blanchér dem alle i en skål eller gryde med kogende vand i ca. 2 minutter.
  9. Server retten med tyttebærsyltetøj og dekorer evt. med hakkede mandler.

Tyttebær