Mød Bærfolket fra bøgerne

Appelsinfolket:
De største og stærkeste af Bærfolket er Appelsinfolket. De er hverken særligt kloge eller specielt hurtige, men til gengæld kan de løfte 5 gange deres egen vægt. Og det har man brug for, når appelsin høsten går i gang.

Hindbærfolket:
Hindbærfolket er de klogeste af Bærfolket. Nogle synes de er lidt fine på den, men det skyldes nok deres stille natur. Hindbærfolket er tænksomme og reserverede. Men når du lærer dem at kende er de fulde af gode historier.  

Jordbærfolket:
Jordbærfolket er de største af alle Bærfolkets familier og er elsket af de fleste. De er flittige og arbejdsomme, men finder altid tid til at lave sjov og ballade med hinanden. De er stædige og sætter en stor ære i at dyrke perfekte bær.  

Solbærfolket:
Se godt på Solbærfolket. For du ved aldrig, om du ser dem igen. De er nemlig noget af det hurtigste der findes i skoven, fordi de er så fyldt med energi. Derfor er de også ekstra effektive når der skal høstes.

Boysenbærfolket:
Boysenbærfolket er det modigste Bærfolk. De tør kravle imellem de spidse torne, og det er også dem der holder skovens dyr væk fra planterne, så bærene ikke bliver spist.

 

BØGERNE OM BÆRFOLKET:

Der var en gang hvor jordbærpigen Dug syntes at der var en lille smule kedeligt hjemme i Ranunkelby, selv om hun godt kunne lide at passe pindsvinene i pindsvineriet og hygge sig med sin lillebror Remus og vennerne fra solbærfolket og brombærfolket. Der måtte godt ske noget, syntes hun. Det var før hun mødte skimmelheksen...

Fortællinger om Bærfolket er hyggelige og eventyrlige højtlæsningshistorier fra en verden hvor pindsvin, skrubtudser og skovskader er store dyr man kigger op på.
Den første bog om Bærfolket "Fortællinger om Bærfolket" udkom i 2012 og er skrevet af børnebogsforfatter Lene Kaaberbøl. Bogen har opnået stor succes og følges nu op af "Flere fortællinger om Bærfolket" som blev udgivet i oktober 2013.

 

Se filmen om Bærfolket

SE FILMEN    

Fortællinger om Bærfolket